Fokus: Hvad du har brug for at vide om den tavse sygdom
Hepatitis beskriver en inflammatorisk sygdom i leveren, der påvirker millioner af mennesker over hele verden. Årligt Den 28. juli forpligtede World Hotatiti Day til at skabe opmærksomhed om denne ofte stille, men potentielt livstruende sygdom. Denne handlingsdag blev lanceret af Verdenssundhedsorganisationen 2010 (WHO). Datoen minder om Dr.'s fødselsdag Baruch Blumberg, der opdagede hepatitis B -virus og modtog Nobelprisen. Denne dag sigter mod at fremhæve vigtigheden af tidlig påvisning, forebyggelse og behandling af hepatitis og bundte indsatsen for at reducere antallet af hepatitis-relaterede dødsfald over hele verden.
Hvad er hepatitis?
Hepatitis angiver betændelse i leveren, som kan udløses af forskellige årsager. Imidlertid er sygdommen mest almindelig for virusinfektioner, hvor de fem hovedtyper af hepatitisvirus A, B, C, D og E er de vigtigste. Disse vira adskiller sig i deres transmissionsstier, deres distribution og deres sundhedseffekter.
Hvor mange mennesker har hepatitis syg?
Hepatitis i Tyskland
I Tyskland er prævalensrater for hepatitis B og C relativt lav sammenlignet med andre dele af verden, men stadig betydningsfulde. Forekomsten af hepatitis B udgør 0,3-0,7 % af befolkningen. Dette svarer til en befolkning på omkring 83 millioner mennesker, at omkring 250.000 til 580.000 mennesker i Tyskland er kronisk inficeret med hepatitis B. Ca. 0,2-0,3 %påvirkes af hepatitis C. Dette svarer til omkring 160.000 til 250.000 mennesker i Tyskland, der er inficeret med hepatitis C. Hepatitis danner A og E er mindre almindelige i Tyskland og forekommer ofte i form af udbrud, som normalt skyldes højere udbredelse, når de rejser til lande. Præcise tal svinger afhængigt af året og udbruddet.
Hepatitis i europæiske og ikke -europæiske lande
I Europa varierer forekomsten af udbredelsen meget mellem landene. Lande som Italien, Rumænien og Bulgarien har højere udbredelsesgrad for hepatitis B og C sammenlignet med Tyskland. I Sydeuropa er satserne generelt højere, hvilket skyldes faktorer som forskellige sundhedsinfrastrukturer, vaccinationsrater og sundhedsuddannelse. Set globalt er forekomsten i Afrika og Asien markant højere. I nogle afrikanske lande er hepatitis B-prevalens over 8 %, mens hepatitis C-prevalens kan være over 3 % i Sydøstasien. Disse høje satser skyldes ofte en kombination af begrænset adgang til sundhedsydelser, lavere vaccinationsrater og højere transmissionshastigheder på grund af usikker medicinsk praksis.
Hvilke opgaver har leveren?
Metabolisme og energireserve
| fungere | Beskrivelse |
|---|---|
| Glukosemetabolisme | Leveren regulerer blodsukkerniveauet ved at opbevare glukose (i form af glycogen) og frigive det om nødvendigt. |
| Lipidmetabolisme | Leveren producerer kolesterol og triglycerider, der er nødvendige for strukturen af cellemembraner og energiproduktion. Det spiller også en rolle i behandlingen af fedt fra mad. |
| Proteinmetabolisme | I leveren syntetiseres proteiner såsom albumin og koagulationsfaktorer, som er vigtige for at opretholde blodvolumen og blodkoagulation. |
Afgiftning og udskillelse
| fungere | Beskrivelse |
|---|---|
| Reduktion af toksiner | Leveren filtrerer skadelige stoffer fra blodet, inklusive alkohol, medicin og miljømæssige toksiner. Disse omdannes til mindre skadelige stoffer eller udskilles via galden. |
| Ammoniakreduktion | Leveren konverterer ammoniak, et nedbrydningsprodukt af proteinmetabolismen, til urinstof, som derefter udskilles via nyrerne. |
Produktion af galden
| fungere | Beskrivelse |
|---|---|
| Galdesekretion | Leveren producerer galden, der er opbevaret i galdeblæren og om nødvendigt frigøres i tyndtarmen. Galle er vigtig for emulgering og fordøjelse af fedt. |
Hukommelsesfunktion
| fungere | Beskrivelse |
|---|---|
| Opbevaring af vitaminer og mineraler | Leveren opbevarer fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) samt vandopløseligt vitamin B12 og vigtige mineraler såsom jern og kobber. |
Syntese af blodproteiner
| fungere | Beskrivelse |
|---|---|
| Albuminproduktion | Albumin er det mest almindelige protein i blodplasmaet og vigtigt for transport af hormoner, vitaminer og medicin samt til opretholdelse af kolloidosmotisk tryk, der holder vand i blodbanen. |
| Koagulationsfaktorer | Leveren producerer adskillige proteiner, der er afgørende for blodkoagulation, herunder fibrinogen og proshrombin. |
Immunfunktion
| fungere | Beskrivelse |
|---|---|
| Forsvar mod patogener | Leveren indeholder mange immunceller, især kobberceller, der fjerner og demonterer bakterier og fremmede stoffer fra blodet. |
Regulering af hormonbalancen
| fungere | Beskrivelse |
|---|---|
| Hormonmetabolisme |
Leveren er involveret i reguleringen af hormoner ved at nedbryde og inaktiverende overskydende hormoner. Disse inkluderer kønshormoner, skjoldbruskkirtelhormoner og kortikosteroider. |
Årsager til hepatitis
Hepatitis kan være forårsaget af forskellige faktorer, der fører til betændelse i leveren. De mest almindelige årsager er:
- Virale infektioner: Den primære årsag til hepatitis over hele verden er virale infektioner. Hepatitisvirus A, B, C, D og E er de vigtigste årsager, hvorved hver virus har forskellige transmissionsstier, forekomst og sundhedseffekter.
- Toksin: Visse stoffer såsom alkohol, visse medicin og industrikemikalier kan skade leveren og forårsage giftig hepatitis.
- Autoimmune sygdomme: Med autoimmun hepatitis angriber immunsystemet forkert levercellerne, hvilket kan føre til kronisk betændelse.
- Ikke -alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD): Denne form for hepatitis forekommer ofte hos mennesker med overvægt, diabetes eller metabolisk syndrom og fører til en fedt ophobning i leveren, der forårsager betændelse.
- Genetiske lidelser: Nogle genetiske sygdomme, såsom hæmochromatose eller Wilson -sygdom, kan føre til overdreven opbevaring af jern eller kobber i leveren, hvilket kan føre til betændelse og leverskade.
Hvilke symptomer gør med hepatitis?
| symptom | Beskrivelse | Typisk forekomst (efter infektion) |
|---|---|---|
| Træthed og udmattelse | Usædvanlig træthed og svaghed på grund af den nedsatte leverfunktion. | 1-2 uger |
| Tab af appetit og kvalme | Tab af appetit, kvalme og muligvis opkast. | 1-2 uger |
| Feber | Let feber, især i akutte former, såsom hepatitis A og E. | 2-3 uger |
| Mørk urin | Mørk farvelægning af urinen, et tegn på øgede bilirubinværdier i blodet. | 3-4 uger |
| Lys stol | Usædvanligt lys stol forårsaget af forstyrret bilirubinudskillelse. | 3-4 uger |
| Young Hence (Ikterus) | Gul farvelægning af huden og øjnene på grund af øgede bilirubinniveauer i blodet. | 4-6 uger |
| Mavesmerter | Smerter eller følsomhed over for tryk i den højre øverste kvadrant af maven. | 2-3 uger |
| Ledsmerter og muskelsmerter | Ikke-specifik led og muskelsmerter, især med hepatitis B. | 2-4 uger |
| Kløe (kløe) | Kløe på grund af ophobning af galdesyrer i blodet, især ved kronisk hepatitis. | 6+ uger (ofte i senere faser) |
Hvilke grupper af mennesker er især i fare?
Hepatitis, især former B, C, D og E, kan favoriseres af forskellige risikofaktorer, der øger risikoen for infektion. At kende disse risikofaktorer er afgørende for at træffe forebyggende foranstaltninger og indeholde spredningen af sygdommen. De vigtigste risikofaktorer for de forskellige typer hepatitis er anført nedenfor:
Hepatitis A og E
- Rejs til områder med høj risiko: Folk, der rejser til lande med lav hygiejnestandarder og høj forekomst af hepatitis A og E, har en øget risiko. Især kan det at spise forurenet vand, ikke -kogte grøntsager og rå eller utilstrækkeligt kød øge risikoen for infektion.
- Kontakt med forurenet vand og mad: Transmissionen finder sted og oralt, derfor er urene vandkilder og dårlig fødevarehygiejne betydelige risikofaktorer.
- Mennesker i samfundsfaciliteter: Folk, der bor i tæt befolkede samfundsfaciliteter såsom børnehaver, skoler eller fængsler, udsættes for en højere risiko, fordi hygiejnestandarderne ofte er vanskeligere at opretholde.
Hepatitis b
- Ubeskyttet seksuel kontakt: Hepatitis B kan overføres af blod, sædceller og andre kropsvæsker, og det er grunden til, at ubeskyttet samleje med flere partnere er en betydelig risikofaktor.
- Lægemiddelforbrug (intravenøs): Den almindelige anvendelse af nåle og injektioner øger risikoen for transmission af hepatitis B.
- Mother-barn transmission: Gravide kvinder, der er inficeret med hepatitis B, kan overføre virussen til deres barn under fødslen.
- Medicinsk personale: Medarbejdere i sundhedsvæsenet har en højere risiko for at komme i kontakt med nålebasisskader eller kontakt med inficeret blod med hepatitis B.
- Blodtransfusioner og organtransplantationer: Selvom blodet er grundigt testet i mange lande, er der en lav resterende risiko, især i lande med mindre strenge regler.
Hepatitis c
- Lægemiddelforbrug (intravenøs): Den almindelige brug af nåle og sprøjter er hovedoverførslen af hepatitis C.
- Blodtransfusioner før 1992: I mange lande, inklusive Tyskland, blev blodprodukter kun systematisk testet på hepatitis C fra 1990'erne. Mennesker, der modtog blodtransfusioner inden denne tid, har en højere risiko.
- Tatoveringer og piercinger: Hvis disse udføres under usanitære forhold, er der en øget risiko for infektion.
- Medicinsk personale: Som med hepatitis B har medarbejdere i sundhedsvæsenet en øget risiko på grund af nålestikskader og kontakt med inficeret blod.
Hepatitis d
- Tilstedeværelse af en hepatitis-B-infektion: Da hepatitis D kun kan replikere i nærvær af hepatitis B -virus, er alle risikofaktorer, der gælder for hepatitis B, også relevante for hepatitis D. Dette inkluderer især stofbrug (intravenøs) og ubeskyttet seksuel kontakt.
- Migration fra områder med høj risiko: Folk, der kommer fra regioner med høj hepatitis-D-udbredelse, har en øget risiko.
Hepatitis e
- graviditet: Især i endemiske områder er infektion med hepatitis e under graviditet, især i tredje trimester, forbundet med en højere risiko for alvorlige kurser.
- Forbrug af rå eller utilstrækkeligt kogt svinekød eller vildt kød: Hepatitis E kan overføres ved at spise kødinficerede dyr, især i regioner, hvor virussen er udbredt i dyrepopulationer.
Hvordan diagnosticeres hepatitis?
Anamnesis
Diagnosen af hepatitis er en kompleks proces, der inkluderer forskellige undersøgelsesmetoder for at identificere den nøjagtige type hepatitis, for at bestemme sværhedsgraden af sygdommen og for at udvikle passende behandlingsstrategier. Den diagnostiske proces begynder normalt med en grundig medicinsk historie, hvor risikofaktorer som tidligere ture, seksuelle kontakter, stofbrug og tidligere medicinske interventioner anmodes om. Dette efterfølges af specifikke laboratorieundersøgelser, der spiller en central rolle i diagnosen hepatitis.
Serologiske tests
Disse er ofte det første trin i blodprøven ved hjælp af en Butterflys. Disse tests er på udkig efter antistoffer eller antigener, der indikerer infektion med hepatitisvirus. For eksempel, hvis hepatitis A er mistænkt, udføres påvisning af anti-HAV-IGM-antistoffer, der indikerer akut infektion. I hepatitis B undersøges adskillige serologiske markører, herunder hepatitis-B-overfladeantigen (HBsAg), hvilket indikerer akut eller kronisk infektion, såvel som anti-HBS, der indikerer immunitet efter infektion eller vaccination. For hepatitis C udføres en antistofprøve (anti-HCV) normalt først. Hvis dette er positivt, følger en HCV-RNA-test for at bekræfte en aktiv infektion og bestemme virusbelastningen.
Molekylære biologiske tests
Især er polymerasekædereaktionen (PCR) afgørende for at demonstrere det genetiske materiale i viraerne og kvantificere virusbelastningen. Disse tests er især vigtige ved diagnosticering og overvågning af hepatitis B og C, da de hjælper med at bestemme den aktive replikation af virussen og til at overvåge responsen på antiviral terapi.
Billeddannelsesprocedurer
Ud over laboratorieundersøgelserne spiller billeddannelsesprocedurer en vigtig rolle i vurderingen af leversundhed. En ultralyd af leveren er en ikke-invasiv metode til at genkende ændringer i leverstrukturen, såsom forstørrelse eller tegn på cirrhose. Elastografien (f.eks. Fibroscan) måler leverens elasticitet og hjælper med at bestemme omfanget af ardannelse. En leverbiopsi kan udføres i visse tilfælde, især i tilfælde af uklare fund eller for den nøjagtige vurdering af sværhedsgraden af leverskader. En lille vævsprøve er taget fra at blive undersøgt under mikroskopet til nøjagtigt at bestemme graden af inflammation og fibrose.
Kursekontrol
Efter den indledende diagnose er regelmæssig fremskridtskontrol afgørende. Dette inkluderer gentagne blodprøver til overvågning af leverenzymværdierne, bilirubinniveauer og den virale belastning for at vurdere sygdomsforløbet og responsen på terapi. Gentagne billeddannelsesundersøgelser, såsom ultralyd eller elastografi, kan være nødvendigt for kontinuerligt at overvåge leverens sundhed og reagere tidligt på komplikationer.
Hvilke komplikationer er mulige gennem hepatitis?
Hepatitis, især i deres kroniske former, kan have alvorlige konsekvenser og komplikationer for helbredet. Disse påvirker hovedsageligt leveren, men kan også påvirke andre organsystemer. De vigtigste konsekvenser og komplikationer af hepatitis er anført nedenfor:
| komplikation | Beskrivelse |
|---|---|
| Cirrhose | En progressiv sygdom, hvor sundt levervæv erstattes af arvæv, der påvirker leverfunktionen. Ofte forårsaget af kronisk hepatitis B, C og D. |
| Levercancer (HCC) | Hepatocellulært karcinom, en form for leverkræft, der ofte forekommer i forbindelse med kronisk hepatitis B og C. Øget risiko på grund af kronisk betændelse og cirrhose. |
| Leversvigt | En tilstand, hvor leveren ikke længere kan opfylde deres funktioner. Kan være akut eller kronisk. |
| Lever encephalopati | En neurologisk lidelse forårsaget af leverens manglende evne, giftige stoffer såsom ammoniak. Symptomerne spænder fra somnolens til en komaturlig tilstand. |
| Portalhypertension | Forøget blodtryk i portalvenen, ofte som et resultat af cirrhose af leveren, kan føre til åreknuder (varices) i spiserøret og i maven er livstruende. |
| Ascites | Fluidakkumulering i maven, som ofte er forbundet med levercirrhose og portalhypertension. Kan føre til infektioner og åndedrætsbesvær. |
| Hepatorisk syndrom | En alvorlig komplikation, hvor nyrefunktionen er alvorligt begrænset, ofte som et resultat af avanceret leversygdom. Kræver øjeblikkelig medicinsk behandling. |
| Koagulopati | En forstyrrelse af blodkoagulation på grund af reduceret produktion af koagulationsfaktorer i den beskadigede lever. Øget risiko for blødning. |
| Øget følsomhed over for infektioner | Øget risiko for bakterieinfektioner på grund af svækket immunfunktion, især ved cirrhose af leveren (f.eks. Spontan bakteriel peritonitis). |
| osteoporose | Knogletab, der kan være forårsaget af kroniske leversygdomme, såsom hepatitis. Øget risiko for knækkede knogler. |
| Depression og angst | Mental stress forårsaget af kroniske leversygdomme, der kan føre til depression og angst. |
| Glomerulonephritis | En inflammatorisk sygdom i nyrerne, som kan forekomme især i hepatitis B og C. Fører til nedsat nyrefunktion og proteintab i urinen. |
Hepatitis, især i deres kroniske former, kan forårsage en række alvorlige komplikationer, der påvirker leveren og andre organsystemer. Den rettidige diagnose og behandling af hepatitis er afgørende for at reducere risikoen for sådanne komplikationer. Regelmæssig overvågning, forebyggende foranstaltninger og tidlig intervention kan hjælpe med at bremse udviklingen af sygdommen og forbedre livskvaliteten for de berørte.
Hvordan kan du forhindre hepatitis?
Forebyggelse af hepatitis er afgørende for at forhindre spredning af denne potentielt alvorlige leversygdom og for at beskytte befolkningens helbred. Forebyggelsesforanstaltninger varierer afhængigt af typen af hepatitisvirus og inkluderer vaccinationer, hygiejneforanstaltninger, uddannelse og sikker adfærd. De vigtigste forebyggelsesstrategier for hepatitis er anført nedenfor:
Vaccination
-
Hepatitis a: Vaccination mod hepatitis A er tilgængelig og anbefales især rejsende til lande med høj forekomst, mennesker med kroniske leversygdomme og mennesker i erhverv med en høj risiko for eksponering. Vaccinationen består af to doser, der administreres i en afstand af 6 til 12 måneder og tilbyder lang -termbeskyttelse.
-
Hepatitis b: Vaccination mod hepatitis B er en af de mest effektive forebyggelsesforanstaltninger og anbefales rutinemæssigt for alle spædbørn såvel som for mennesker med høj risiko, herunder medicinsk personale, stofbrug og mennesker med ofte skiftende sexpartnere. Vaccination udføres normalt i tre doser over en periode på seks måneder og tilbyder lang tidsbeskyttelse.
-
Hepatitis C, D og E: Der er i øjeblikket ingen vacciner mod hepatitis C og D. Forebyggelse fokuserer derfor på adfærdsændringer og minimering af transmissionsrisici. En vaccine mod hepatitis e er tilgængelig i nogle lande for visse risikogrupper, såsom gravide kvinder i områder med høj risiko.
Sikker injektion og transfusionspraksis
-
Undgåelse af fælles brugte nåle: Da hepatitis B, C og D kan overføres af blod, er det vigtigt at undgå den almindelige anvendelse af nåle og sprøjter. Dette gælder især for intravenøse stofbrugere, men også i medicinske faciliteter.
-
Sikre blodoverførsler: I lande med høje standarder testes blodprodukter rutinemæssigt på hepatitisvirus. Ikke desto mindre er det vigtigt at sikre, at blodtransfusioner kun udføres i kvalificerede medicinske faciliteter for at minimere risikoen for transmission.
Beskyttelse i seksuel kontakt
- Brug af kondomer: Da hepatitis B kan overføres gennem seksuelle aktiviteter, reducerer brugen af kondomer risikoen for infektion. Dette er især vigtigt for mennesker med skiftende seksuelle partnere eller i regioner med høj hepatitis-B-forekomst.
Hygiejneforanstaltninger
- Hygiejnisk mad og vandhåndtering: For at undgå hepatitis A og E, skal rejsende kun drikke kogt vand i områder med høj risiko eller flaskevand, forbrug ikke rå eller ukokt mad og vær opmærksom på hygiejne, når du tilbereder retter.
- Vask hænder: Regelmæssig håndvask, især efter toilettet og før spisning, er en enkel, men effektiv foranstaltning for at undgå transmission af hepatitis A og E. Manuel desinfektion Pathemar kan specifikt dræbes og derfor yderligere indsnævre transmissionsstierne.
Oplysning og adfærdsændring
-
Uddannelsesprogrammer: Undersøgelsesinitiativer i skoler, samfund og sundhedscentre kan øge bevidstheden om risikoen for hepatitis og vigtigheden af forebyggelsesforanstaltninger. Dette inkluderer information om sikker seksuel praksis, farerne ved stofmisbrug og vigtigheden af vaccinationer.
-
Reduktion af stofmisbrug: Programmer til at reducere stofmisbrug, især intravenøs stofbrug, kan hjælpe med at reducere spredningen af hepatitis B, C og D. Dette kan opnås ved afklaring, støtte til tilbagetrækning og adgang til rene nåle og injektioner.
Regelmæssige tests og forebyggende undersøgelser
-
Screening af risikogrupper: Mennesker i risikogrupper, såsom stofbrugere, medicinsk personale, gravide kvinder og mennesker med flere seksuelle partnere, bør regelmæssigt testes for hepatitis for at muliggøre tidlig diagnose og behandling.
-
Tidlig detektion: Regelmæssige forebyggende undersøgelser og tidlige test kan hjælpe med at genkende hepatitisinfektioner på et tidligt tidspunkt og forhindre spredning af sygdommen.
Forebyggelse af hepatitis er en flerlags tilgang, der inkluderer vaccinationer, sikker opførsel, hygiejneforanstaltninger og uddannelse. Ved at kombinere disse strategier kan risikoen for hepatitis -infektion reduceres markant. Overholdelse af disse forebyggelsesforanstaltninger er især vigtig i regioner med høj hepatitisprævalens og for mennesker, der udsættes for øget risiko for infektion.
Hvem er de rigtige kontakter og kontaktpunkter?
Hvis en person med hepatitis diagnosticeres eller mistænkes for at blive inficeret, er det vigtigt at kontakte specialiserede kontaktpunkter, specialist og centre for at få den bedst mulige pleje og behandling. Her er de vigtigste kontaktpunkter for mennesker med hepatitis i Tyskland:
Familielæge eller praktiserende læge
- Første kontaktpunkt: Familielægen er normalt det første kontaktpunkt, hvis der er mistanke om hepatitis. Han kan gennemføre en første undersøgelse, arrangere blodprøver og udstede en overførsel til en specialist om nødvendigt.
- Behandling og overvågning: I milde eller ukomplicerede tilfælde kan familielægen overtage behandling og regelmæssig overvågning.
Specialister inden for gastroenterologi og hepatologi
- Specialister til leversygdomme: Gastroenterologer og hepatologer er specialiserede i sygdomme i fordøjelsessystemet og leveren. De udfører detaljerede diagnoser, overvåger sygdomsforløbet og introducerer specialiserede behandlinger.
- Lang -term pleje: Kronisk hepatitispatienter bliver ofte passet af en gastroenterolog eller hepatolog på lang sigt for at overvåge udviklingen af sygdommen og forhindre komplikationer.
Levercentre og specialiserede klinikker
- Specialiseret pleje: I store byer er der specialiserede levercentre og klinikker, der fokuserer på diagnose og behandling af leversygdomme, herunder hepatitis. Disse centre tilbyder de nyeste diagnostiske procedurer og terapimuligheder.
- Multidisciplinære teams: Levercentre arbejder ofte med et team af eksperter, herunder hepatologer, kirurger, onkologer og ernæringsspecialister for at sikre omfattende pleje.
Selvhjælpsgrupper og patientorganisationer
- Deutsche Leberhilfe E.V.: En af de vigtigste selvhjælpsorganisationer i Tyskland, der tilbyder information, støtte og netværk til mennesker med leversygdomme, herunder hepatitis. De organiserer regelmæssige møder, informationsbegivenheder og tilbyder telefonrådgivning.
- Internetfora og online -samfund: Der er flere online platforme, som de berørte kan udveksle ideer og støtte hinanden. Disse fora tilbyder en måde at dele oplevelser og få følelsesmæssig støtte.
Sundhedsforfatter
- Rådgivning og uddannelse: Sundhedskontorer tilbyder informationsprogrammer, information om forebyggelse og vaccinationsmuligheder. Du kan også hjælpe dig med at finde specialister eller specialiserede klinikker.
- Vaccinationer og forebyggelsesforanstaltninger: Mange sundhedskontorer tilbyder gratis eller billige vaccinationer mod hepatitis A og B, især for mennesker i risikogrupper.
Offentlig sundhedsorganisationer
- Verdenssundhedsorganisationen (WHO): WHO tilbyder omfattende information og globale retningslinjer for forebyggelse af hepatitis, diagnose og behandling. Det understøtter kampagner over hele verden for at reducere hepatitis-relaterede dødsfald.
- Robert Koch Institute (RKI): I Tyskland giver RKI vigtige epidemiologiske data og information om hepatitis. Det tilbyder retningslinjer for håndtering af hepatitisinfektioner og fremmer forebyggelsesforanstaltninger.
Hospitaler og akuttrum
- Akut pleje: I nødsituationer, især med alvorlige symptomer som gulsot, stærk træthed eller akutte komplikationer, skal de berørte straks gå til et hospital eller et alarmrum for at modtage hurtig medicinsk behandling.
- Inpatient -behandling: I tilfælde af alvorlige kurser eller komplikationer såsom levercirrhose eller leverkræft, kan der kræves stationær optagelse på et hospital.
Der er adskillige kontaktpunkter i Tyskland, der tilbyder mennesker med omfattende støtte. Fra den første diagnose til specialiseret behandling til social og følelsesmæssig støtte er forskellige institutioner og eksperter tilgængelige for at hjælpe dem, der er berørt til at klare sygdommen og forbedre deres livskvalitet. Det er vigtigt at tage medicinsk hjælp på et tidligt tidspunkt og om nødvendigt kontakte de rigtige specialister og organisationer.
Tags:
Tidligere
Relevans af en covid-19-infektion og dens langsigtede konsekvenser
Næste
Vitiligo: Den usynlige belastning bag de hvide pletter
