Hjælp ved et tryk på en knap - ved hjælp af nødopkaldssystemer sikkert gennem hverdagen

I Tyskland bor der omkring 5,9 millioner mennesker over 65 år, der bor alene. Det svarer til cirka en tredjedel af denne aldersgruppe. Dette tal er steget med omkring 17 % i løbet af de sidste 20 år. Det betyder også, at sikkerheden for denne gruppe skal sikres.Tilhører du selveller dine pårørende denne gruppe?

Hvor mange faldulykker sker der om året blandt ældre?

Hvert år falder omkring 4 millioner mennesker i Tyskland, hvor seniorer er særligt berørt. Omkring en tredjedel af de over 65-årige falder mindst en gang om året. Disse fald fører ofte til alvorlige skader, såsom brud og hovedskader. Omkring 10.000 dødsfald om året i Tyskland kan tilskrives faldulykker. Det er ikke altid muligt at undgå faldulykker eller ulykker. Der findes dog foranstaltninger, som du selv kan træffe for at mindske din personlige risiko for skader.

Hvor mange udrykninger udløser nødarmbånd eller hjemmebaserede alarmsystemer?

Ifølge skøn behandler alarmcentraler i Tyskland årligt omkring 1,5 millioner nødopkald. Disse udrykninger omfatter en lang række nødsituationer, fra medicinske problemer til ulykker i hjemmet. Detnøjagtige antal udrykninger varierer, men hjemmebaserede alarmsystemer i Tyskland fører årligt til flere hundrede tusinde udrykninger. Nødarmbånd bidrager også til hurtig hjælp, men specifikke tal for udrykninger, der direkte er udløst af nødarmbånd, dokumenteres ikke altid separat. De supplerer dog effektivt hjemmebaserede alarmsystemer, især gennem funktioner som automatisk falddetektering og GPS-lokalisering, der også kan bruges uden for hjemmet. Der findes forskellige rapporter, der fremhæver fordelene ved nødarmbånd og hjemmetyngesystemer. Disse systemer kan forkorte reaktionstiden i en nødsituation betydeligt og dermed redde liv. Det nøjagtige antal udrykninger varierer, men hjemmetyngesystemer i Tyskland fører årligt til flere hundrede tusinde udrykninger.

 Hvad er årsagen til fald i hverdagen?

Personlige faktorer

• Alder og skrøbelighed: Med alderen aftager muskelstyrken og balancen, hvilket øger risikoen for fald.
• Sundhedsmæssige forhold: Kroniske sygdomme som gigt, diabetes og hjerteproblemer samt fysiske eller psykiske handicap kan påvirke balancen og mobiliteten.
• Medicinindtagelse: Visse lægemidler, især dem, der forårsager søvnighed eller svimmelhed, kan øge risikoen for fald, så sørg altid for at få afklaret eventuelle påvirkninger hos din læge.
• Syns- og høreproblemer: Nedsat syn og hørelse kan gøre det vanskeligt at opfange farer og forhindringer.

Miljømæssige faktorer

• Dårlig belysning: Mørke eller dårligt oplyste områder øger risikoen for at snuble.
• Snublefælder: Løse tæpper, kabler eller ujævne Gulve er en hyppig årsag til faldulykker i hjemmet.
• Våde eller glatte gulve: Især i badeværelset og køkkenet kan fugt øge risikoen for faldulykker betydeligt. Men man skal også være forsigtig uden for hjemmet; tænk på vejrrelaterede glide- og faldfarer som snefald eller glat is.

Situationsbestemte faktorer

• Hastværk og stress: Hurtige bevægelser eller hastværk kan føre til fald, især hvis man ikke er opmærksom på omgivelserne.
• Uegnet fodtøj: Sko uden godt greb eller skridsikre såler kan påvirke balancen.
• Distraktion: Multitasking eller distraktioner under bevægelse kan påvirke opmærksomheden over for potentielle farer negativt. Vær opmærksom på, hvordan du behandler dig selv, og undgå dermed farer.

 Hvilke konsekvenser kan fald have?

Fysiske konsekvenser

• Brud: Brud på hofte, håndled og lårbenshals er hyppige skader efter fald, og risikoen stiger med alderen.
• Hovedskader: Fald kan føre til alvorlige hovedskader, der ofte kræver langvarig behandling.
• Bløddelsskader: Blå mærker, forstuvninger og muskelskader er også hyppige.
• Langvarige bevægelsesbegrænsninger: Alvorlige skader kan medføre langvarige eller permanente bevægelsesbegrænsninger.

Psykiske konsekvenser

• Frygt for yderligere fald: Efter et fald udvikler mange berørte personer en frygt for yderligere fald, hvilket kan føre til undvigelsesadfærd og dermed begrænset mobilitet og social isolation.
• Tab af selvtillid: Evnen til at bevæge sig sikkert sættes i tvivl, hvilket fører til et tab af selvtillid.
• Depression: Kombinationen af fysiske begrænsninger og social isolation kan fremme udviklingen af en depression.

Hvordan kan jeg undgå fald?

Sørg for et sikkert miljø

• Fjern snublefælder: Fjern løse tæpper, kabler og andre genstande, der kan ligge i vejen.
• Forbedring af belysningen: Sørg for tilstrækkelig belysning i alle rum, især i gange og trappeopgange.
• Skridsikre måtter: Brug skridsikre måtter i badeværelser og køkkener.

Brug hjælpemidler

• Gelændere og håndtag: Installer gelændere ved trapper og Håndtag i brusebadet og ved siden af toilettet.
• Stabil stok eller rollator: Brug om nødvendigt en stok eller rollator for at øge stabiliteten.
• Trappelifte: I huse med flere etager kan en trappelift være en fornuftig investering.

Fysisk kondition

• Balancetræning: Øvelser til forbedring af balancen, såsom speciel gymnastik, fysioterapi eller genoptræning, kan hjælpe med at forebygge fald.
• Styrketræning: Regelmæssige styrkeøvelser, især for benmuskulaturen, øger stabiliteten og balancen.
• Bevægelse generelt: Daglig bevægelse og lette sportsgrene som f.eks. cykling eller svømning fremmer den generelle mobilitet og koordination.

Medicinsk forebyggelse

• Regelmæssige øjenundersøgelser: Et godt syn er vigtigt for at kunne opfange forhindringer i tide.
• Kontrol af medicin: Nogle lægemidler kan forårsage svimmelhed eller døsighed. Få din medicin kontrolleret regelmæssigt af lægen, og vær opmærksom på bivirkninger.
• Måling af knogletæthed: En undersøgelse for osteoporose kan hjælpe med at minimere risikoen for knoglebrud ved fald.

Adfærd i hverdagen

• Bevæg dig langsomt og bevidst: Undgå hastige bevægelser, og rejs dig langsomt op for at forhindre svimmelhed.
• Sikkert fodtøj: Bær behagelige, skridsikre sko med god pasform og fast sål.
• Hjælpemidler inden for rækkevidde: Hold vigtige hjælpemidler, såsom briller, høreapparater eller ganghjælpemidler, altid inden for rækkevidde.

Teknologisk støtte

• Hjemmealarmsystemer: Et hjemmealarmsystem kan tilkalde hurtig hjælp i en nødsituation.
• Nødarmbånd: Disse indeholder vigtige medicinske oplysninger og kan automatisk sende et nødopkald i tilfælde af et fald.
• Bevægelsessensorer: Disse kan automatisk tænde lyset i mørke områder og dermed mindske risikoen for at snuble.

Forebyggende foranstaltninger

Ovennævnte foranstaltninger til forebyggelse af faldulykker i hjemmet er afgørende for at minimere årsagerne til faldulykker og undgå alvorlige konsekvenser. Regelmæssig motion, tilpasning af boligmiljøet og medicinsk forebyggelse kan bidrage væsentligt til at mindske risikoen for faldulykker og deres konsekvenser.

Hvem er nødopkaldssystemer velegnede til?

Et nødopkaldsarmbånd er særligt velegnet til:

• Ældre mennesker: Især dem, der bor alene og har en øget risiko for fald eller andre medicinske nødsituationer.
• Mennesker med kroniske sygdomme: Personer med diabetes, epilepsi, hjertesygdomme eller andre alvorlige helbredsproblemer.
• Mennesker med fysiske eller Psykiske handicap: Denne gruppe har ofte begrænsninger i mobilitet og/eller kognitive evner og kan derfor ofte ikke vurdere eller forudse farer.
• Børn: Især børn med særlige medicinske behov og specifikke allergier
• Aktive personer: Mennesker, der ofte er alene på farten (joggere, vandrere), kan hurtigt tilkalde hjælp i en nødsituation.

Hvad er forskellen mellem et hjemmebaseret nødopkaldssystem og et nødarmbånd?

Et hjemmebaseret nødopkaldssystem og et nødarmbånd er begge værdifulde hjælpemidler til sikkerhed og sundhed, især for mennesker med særlige medicinske behov eller ældre. De adskiller sig dog i deres funktionsmåde og anvendelsesformål:

Hjemmealarm

Funktion og formål:

• Et hjemmebaseret nødopkaldssystem er et elektronisk apparat, der som regel installeres i hjemmet. Det består af en basestation og en bærbar sender, der bæres som et armbånd eller en halskæde.
• I en nødsituation kan bæreren af senderen trykke på en knap for straks at blive forbundet med en alarmcentral. Denne central organiserer derefter den nødvendige hjælp, hvad enten det er en redningstjeneste, en pårørende eller en nabo.

Fordele:

• Direkte forbindelse til en alarmcentral døgnet rundt.
• Øjeblikkelig hjælp fra uddannet personale.
• Velegnet til ældre eller personer med helbredsproblemer, der bor alene.

Begrænsninger:

• Fungerer hovedsageligt i nærheden af basestationen, altså for det meste kun i og omkring eget hjem.
• Kræver et månedligt abonnement, der medfører omkostninger.

Nødarmbånd

Funktion og formål:

• Et nødarmbånd indeholder vigtige medicinske oplysninger om bæreren, såsom allergier, kroniske sygdomme eller kontaktpersoner i nødsituationer. Disse oplysninger er synligt anbragt på armbåndet.
• Det gør det muligt for førstehjælpere og medicinsk personale hurtigt at træffe de rette foranstaltninger i en nødsituation.

Fordele:

• Bæreren kan altid og overalt identificeres, ikke kun derhjemme.
• Ingen løbende omkostninger efter køb af armbåndet.
• Nyttigt for personer med specifikke medicinske behov, sportsudøvere eller for børn og ældre.

Begrænsninger:

• Tilbyder ikke direkte forbindelse til en alarmcentral.
• Oplysningerne er statiske og skal opdateres regelmæssigt, hvis de medicinske behov ændrer sig.
  

Mens hjemmealarm tilbyder en aktiv alarmudløsning med direkte kommunikation og hjælp, tjener nødarmbåndet til passivt at stille vigtige medicinske oplysninger til rådighed, så førstehjælpere og medicinsk personale kan yde hurtig og effektiv hjælp. Begge systemer supplerer hinanden godt og tilbyder tilsammen en omfattende beskyttelse både derhjemme og på farten. Husk, at de nævnte forebyggende foranstaltninger hjælper med at forhindre et fald. Vær derfor opmærksom på dig selv, og del gerne disse tips med dine pårørende og bekendte, for forebyggelse er altid bedre end efterbehandling.