Mellem tillid og risiko, hvor sikker er vores medicinske behandling?

Erstatningskrav på grund af behandlingsfejl i Tyskland

Antal indberettede behandlingsfejl og erstatningskrav  

• Ifølge »Rapporten fra ekspertkommissionerne og mæglingsinstanserne« fra Det Tyske Lægeforbund blev der i 2022 indgivet i alt ca. 10.200 anmodninger om vurdering af formodede behandlingsfejl.
• I omkring 3.800 tilfælde blev der bekræftet en behandlingsfejl. Det svarer til ca. 37 % af de undersøgte sager. I omkring 2.100 tilfælde medførte fejlen en sundhedsskade, der begrundede et erstatningsansvar for lægen eller hospitalet.

De hyppigst forekommende fejlområder

Størrelsen af erstatningsbeløbene

• I gennemsnit udbetaler læger og hospitaler i bekræftede tilfælde af behandlingsfejl omkring 50.000 til 100.000 euro i erstatning. Dette beløb kan dog variere betydeligt afhængigt af skadens alvor.
• I alvorlige tilfælde, der fører til varige skader, invaliditet eller dødsfald, kan erstatningsbeløbene udgøre flere hundrede tusinde til over en million euro.
• Ifølge oplysninger fra den tyske forsikringsbranchens sammenslutning (GDV) udgjorde de samlede erstatningsudbetalinger for behandlingsfejl i 2022 omkring 400 millioner euro. Dette beløb består af erstatningsbeløb, smerte- og lidelseerstatning samt pensionsudbetalinger.

Forsikringssager

• Læger og klinikker er som regel ansvarsforsikrede, så erstatningskrav ofte dækkes af forsikringsselskaberne. Det gennemsnitlige antal forsikringssager i forbindelse med behandlingsfejl ligger på omkring 15.000 til 20.000 sager om året.
• Særligt dyre er de sager, hvor der skal dækkes livslange følgeomkostninger, f.eks. ved fejlbehandlinger, der fører til varige handicap.

Udviklingen i erstatningskravene de seneste år

• I de seneste år har antallet af indberettede behandlingsfejl været relativt stabilt, men de gennemsnitlige erstatningsbeløb er steget. Dette skyldes, at især alvorlige fejl registreres bedre, og at erstatningskravene derfor bliver højere.

Hvilke nye indsigter og udviklinger er der inden for patientsikkerhed?

I de seneste år har emnet patientsikkerhed udviklet sig løbende gennem forskellige forskningsarbejder, undersøgelser og projekter. Her er nogle af de nyeste indsigter og udviklinger inden for patientsikkerhed:

Betydningen af den digitale transformation

• Den digitale transformation af sundhedssektoren spiller en stadig større rolle i forbedringen af patientsikkerheden. Elektroniske patientjournaler (eGA), telemedicin og digitale fejlrapporteringssystemer muliggør en mere effektiv dokumentation, kommunikation og fejlforebyggelse.
• Undersøgelser viser, at implementeringen af elektroniske medicinplaner kan reducere risikoen for medicineringsfejl med op til 60 %, da interaktioner bedre kan identificeres, og doseringsfejl undgås.

Forbedring af kommunikation og samarbejde

• En af de hyppigste årsager til behandlingsfejl er kommunikationsproblemer mellem det medicinske personale. Nye undersøgelser understreger vigtigheden af standardiserede overdragelsesprotokoller og regelmæssige kommunikationskurser for at undgå misforståelser og tab af information.
• »SBAR« (Situation, Background, Assessment, Recommendation) er en kommunikationsmodel, der i mellemtiden anvendes i mange institutioner til at videregive information på en klar og struktureret måde.

Patientinddragelse og sikkerhedskultur

• Der er stadig flere beviser for, at inddragelse af patienter i behandlingsforløbet øger sikkerheden. Patienter, der aktivt stiller spørgsmål og deltager i beslutningsprocesser, bidrager til at opdage og forhindre fejl.
• Sundhedsorganisationer, der fremmer en åben fejlkultur, hvor fejl og nærved-fejl kan rapporteres uden frygt for straf, har markant lavere fejlprocenter. Denne erkendelse har ført til, at stadig flere institutioner indfører et »CIRS« (Critical Incident Reporting System).

Kunstig intelligens (AI) og dataanalyse

• Kunstig intelligens (AI) anvendes i stigende grad til at identificere risici på et tidligt tidspunkt. AI-baserede systemer kan for eksempel overvåge patienters vitale data i realtid og på et tidligt tidspunkt påpege afvigelser, hvilket understøtter personalet i beslutningsprocessen.
• AI-analyser gør det muligt at udvurdere store mængder patientdata og dermed identificere potentielle risikofaktorer for behandlingsfejl.

Nosokomiale infektioner

• Aktuelle undersøgelser viser, at infektioner, der opstår på hospitaler (nosokomiale infektioner), stadig udgør et betydeligt sikkerhedsproblem. Nye strategier, såsom øget brug af hånddesinfektion, indførelse af strenge hygiejneprotokoller og anvendelse af UV-desinfektionsteknologier, har dog ført til en målbar reduktion af disse infektioner. Personligt beskyttelsesudstyr og desinfektionsmidler til personalet i sundhedsinstitutioner er vigtige redskaber til at forebygge mulige nosokomiale infektioner.

Hvilke institutioner gælder disse konklusioner for?

Ovenstående konklusioner om forbedring af patientsikkerheden gælder for en lang række sundhedsinstitutioner:

Hospitaler: Hospitaler er særligt udsat for risici i forbindelse med patientsikkerheden, da der her udføres komplekse medicinske indgreb, og mange forskellige afdelinger samarbejder. Anvendelsen af tjeklister, digitale dokumentationssystemer og fejlrapporteringssystemer er her særligt vigtig.

Lægepraksis og ambulante institutioner: Også i ambulante institutioner er der risiko for behandlingsfejl. Her spiller nøjagtig dokumentation af patientens sygehistorie, kommunikationen mellem forskellige læger og sikker ordination af medicin en stor rolle. Fejlrapporteringssystemer indføres også i stigende grad inden for dette område.

Plejeinstitutioner: På plejehjem og i botilbud er medicineringsfejl og fald hyppige sikkerhedsproblemer. Digitale medicineringsplaner, uddannelse af plejepersonalet og foranstaltninger til forebyggelse af fald bidrager til at forbedre sikkerheden.

Rehabiliteringsinstitutioner: I rehabiliteringscentre, hvor patienterne ofte modtager langvarig pleje, er nøjagtig dokumentation og løbende overvågning af rehabiliteringsforløbet afgørende for patientsikkerheden.

Apoteker: Også apoteker bidrager til patientsikkerheden ved at kontrollere interaktioner mellem lægemidler og rådgive patienter om korrekt indtagelse. Digitale systemer hjælper med at undgå fejl ved udlevering af lægemidler.

Telemedicinske tjenester: I takt med den stigende anvendelse af telemedicin skal standarderne for patientsikkerhed også overholdes her. Fortroligheden af patientdata, præcise diagnoser baseret på digitale data og en klar kommunikation med patienterne er afgørende.

Hvilke foranstaltninger træffes der i øjeblikket?

Fejlrapporteringssystemer beskrevet nærmere

Fejlrapporteringssystemer er centrale redskaber til registrering og analyse af behandlingsfejl og nærved-fejl. Disse systemer skal tilskynde det medicinske personale til anonymt at indberette fejl eller nærved-fejl (situationer, der næsten ville have ført til skade) uden at skulle frygte sanktioner eller negative konsekvenser. Målet er at lære af disse hændelser og indføre systematiske forbedringer.

• Eksempler på fejlrapporteringssystemer:
  • CIRS (Critical Incident Reporting System): Et af de bedst kendte fejlrapporteringssystemer i Tyskland er »CIRS – Critical Incident Reporting System«. Det anvendes på mange hospitaler og giver personalet mulighed for at indberette kritiske hændelser, som derefter analyseres anonymt. De indhøstede erfaringer bruges til at identificere sikkerhedsmæssige svagheder og udvikle forebyggende foranstaltninger.
  • PaSIS (Patientensikkerheds-informationssystem): Dette system er et landsdækkende tilbud, som både ambulante og stationære sundhedsinstitutioner kan benytte. Det muliggør en tværfaglig indberetning af nærved-fejl og kritiske hændelser, således at der også kan opstå tværsektorielle læringsprocesser.

Uddannelse i patientsikkerhed 

Regelmæssige kurser er en vigtig brik i bestræbelserne på at øge det medicinske personales bevidsthed og kompetence med hensyn til patientsikkerhed. Disse kurser bidrager til at ændre fejlkulturen, identificere risici på et tidligt tidspunkt og handle hensigtsmæssigt.

• Indholdet i kurserne:
  • Simulationstræning: Ved hjælp af realistiske simulationer gennemspilles typiske risikosituationer. Det medicinske personale lærer at håndtere potentielt farlige situationer i et sikkert miljø, f.eks. nødsituationer eller anvendelsen af nye teknologier.
  • Kommunikationstræning: Kommunikationsfejl er en af de hyppigste årsager til behandlingsfejl. Træning i kommunikation hjælper det medicinske personale med at videregive information klart og præcist, især ved overdragelse af patienter fra en afdeling til en anden.
  • Sikkerhedsbevidsthed og fejlkultur: I kurserne læres det, hvor vigtigt det er at indberette fejl og lære af dem i stedet for at dække over dem.

Tjeklister og standardiserede arbejdsgange

Tjeklister og standardiserede arbejdsgange er effektive redskaber til at reducere menneskelige fejl. De sikrer, at alle nødvendige trin i en behandlingsproces overholdes, og minimerer risikoen for, at vigtige aspekter overses.

• Eksempler på tjeklister:
  • WHO’s sikkerhedstjekliste til operationer: Denne tjekliste omfatter flere afsnit, der skal gennemgås før, under og efter en operation. Herunder hører for eksempel kontrol af patientens identitet, operationsstedet og tilgængeligheden af instrumenter.
  • Medicintjeklister: Disse tjeklister hjælper med at kontrollere den korrekte medicindosering, indgivelsestidspunkt og -måde samt potentielle interaktioner.
• Standardiserede arbejdsgange: Her er der tale om fastlagte processer, som alle medarbejdere skal overholde. Eksempler er protokoller for håndtering af højrisikomedicin eller fastlagte procedurer for patientidentifikation.

Moderne teknologier såsom den elektroniske patientjournal (eGA)

Den elektroniske patientjournal (eGA) er et digitalt system, der centralt lagrer og gør alle vigtige sundhedsoplysninger om en patient tilgængelige. Den tilbyder mange fordele med hensyn til patientsikkerheden:

• Funktioner i den elektroniske patientjournal:
  • Central adgang til patientdata: Læger og plejepersonale kan til enhver tid og hvor som helst få adgang til vigtige oplysninger såsom diagnoser, medicinplaner, allergier og tidligere behandlinger. Dette mindsker risikoen for fejldiagnoser og medicineringsfejl.
  • Medicinplaner: Den elektroniske patientjournal gør det muligt at se aktuelle medicinplaner og identificere potentielle interaktioner, hvilket er særligt vigtigt for patienter, der tager flere forskellige lægemidler.
  • Påmindelsesfunktioner: Patienterne informeres om forestående forebyggende undersøgelser, vaccinationer eller lægeaftaler, hvilket forbedrer forebyggelsen og behandlingen af sygdomme.
  • Sikkerhedsalarmer: Ved kontraindikationer, allergier eller potentielle medicineringsfejl kan der genereres automatiske advarsler for at gøre det medicinske personale opmærksom på mulige risici.

Projekter til forbedring af patientsikkerheden

• Aktionsbündnis Patientensicherheit (APS): APS arbejder på nationalt plan for at forbedre patientsikkerheden og udarbejder retningslinjer, anbefalinger og undervisningsmateriale til sundhedspersonale. Derudover arrangerer APS den årlige »Tyske pris for patientsikkerhed«, hvor innovative projekter hædres.

• »Sicherer OP« – projekt om operationssikkerhed: Dette projekt har til formål at øge sikkerheden under operationer ved at indføre standardiserede tjeklister og arbejdsgange. »Sicherer OP«-projektet har bidraget til at reducere komplikationer under operationer.

• »Gemeinsam für mehr Sicherheit«: Et projekt, der opfordrer patienter, pårørende og sundhedspersonale til at samarbejde og i fællesskab sikre større sikkerhed i sundhedsvæsenet. Dette omfatter informationsmøder, brochurer og onlineplatforme, der informerer patienter om deres rettigheder og muligheder.

Hvad kan den enkelte patient gøre?

Patienter og deres pårørende spiller også en vigtig rolle for patientsikkerheden. Her er nogle måder, hvorpå de kan bidrage:

• Deltag aktivt: Patienter bør deltage aktivt i deres behandlingsforløb, stille spørgsmål og sikre sig, at de forstår alle vigtige oplysninger om diagnoser, behandlinger og medicin.
• Føre en medicinliste: Det er nyttigt at føre en opdateret liste over al medicin, herunder dosering og indtagelsestidspunkter, og medbringe denne ved hvert lægebesøg.
• Forberedelse til lægebesøg: Patienter bør forberede sig til lægebesøg ved at medbringe alle vigtige dokumenter, spørgsmål og oplysninger om aktuelle symptomer eller tidligere behandlinger.
• Stille spørgsmål om sikkerhed: Patienter bør ikke være bange for at spørge det medicinske personale, om f.eks. deres identitet er blevet kontrolleret, eller om hygiejneforanstaltningerne overholdes.

Patientsikkerhed handler om mere end blot tal og statistikker – den står for den tillid, vi lægger i hænderne på vores læger, plejepersonale og hele sundhedssystemet. Det handler om mennesker, der i deres mest sårbare øjeblikke håber på at blive taget hånd om på den bedst mulige måde. Hver eneste fejl kan ændre et liv for altid, men hvert fremskridt, hver ærlig samtale og hvert lærerigt møde har potentialet til at beskytte liv.

Hvis vi virkelig ønsker at forbedre patientsikkerheden, må vi sammen påtage os ansvaret, udvise empati og skabe en kultur, hvor åbenhed og tillid står i centrum. Det er en vej, der kræver mod og engagement, men som også rummer håb og muligheden for at blive stærkere og bedre af vores fejl. For i sidste ende handler det om, at hvert eneste menneske i sin sværeste stund kan stole på at blive behandlet sikkert – og netop det er essensen af menneskelighed i sundhedsvæsenet.