World Blood Donation Day 2024 - Alle vigtige spørgsmål og svar om bloddonationen

Dagens "World Blood Donation Day" vil vi tage dem som en mulighed for at informere dem om bloddonation. Er du selv en bloddonor og yder et vigtigt bidrag til det fælles gode? Eller er du endda en af ​​dem, der allerede har modtaget en bloddonation? Kender du faktisk din egen blodgruppe?

Kun ca. 3% af befolkningen donerer regelmæssigt i Tyskland. Det daglige behov for bloddonationer i Tyskland er omkring 15.000 for at sikre pleje af patienterne i klinikkerne. Der er en stor efterspørgsel efter bloddonationer for at kunne dække de daglige medicinske behov på lang sigt. Hver eneste person tæller - de også!

Hvorfor skal jeg donere blod?

 Årsager til bloddonationen:

• redde liv: Hver bloddonation kan spare op til tre liv, fordi blodet er opdelt i dets komponenter (røde blodlegemer, plasma og trombocytter).

• Lægebehandling: Donationer af blod er vigtige for operationer, ulykkesofre, kræftbehandlinger og kroniske sygdomme.

• Eget helbred: Regelmæssige donorer undersøges medicinsk inden hver donation, hvilket kan bidrage til den tidlige påvisning af sundhedsmæssige problemer.

• Samfundsstøtte: På grund af bloddonationen yder du et vigtigt bidrag til den medicinske behandling af dit samfund.

• Taknemmelighed og belønning: Mange mennesker føler taknemmelighed og en følelse af opfyldelse gennem den altruistiske handling med at donere blod. Der er også kvoter i nogle lande.

Hvad er en fuldblods donation?

Med en bloddonation fjernes ca. 500 ml blod normalt. Dette inkluderer alle blodkomponenter (erytrocytter, leukocytter, thrombocytter, blodplasma). Dette beløb svarer til cirka en halv liter og tolereres godt for en sund voksen. Det nøjagtige beløb kan variere lidt, afhængigt af retningslinjerne i det respektive land eller bloddonationsenheden. Da kroppen har brug for en vis regenerering, skal afstanden mellem to bloddonationer være mindst 8 uger. Kvinder får lov til at donere blod fire gange om året, men mænd seks gange. Dette kan forklares med den lavere hæmatokritværdi, hvilket betyder, at kvinder har et lavere antal erytrocytter (røde blodlegemer). Et blod, du har en maksimal holdbarhed på 42 dage.

 Alternativer til donation i fuld blod

 Ud over fuld bloddonation er der også andre former for bloddonationen, såsom plasmadonationen og blodpladedonationen, hvor der tages forskellige mængder og komponenter i blodet:

• Plasmadonation: Med en plasmadonation, kun plasmaet, væsken  gullig andel af blodet. Det afhænger typisk af donorens kropsvægt mellem 600 og 800 ml plasma. Dette består af 90% vand. Resten er næringsstoffer, hormoner, mineraler og mere end 120 forskellige proteinstoffer. De resterende blod og derfor ikke krævede blodkomponenter (erytrocytter, leukocytter og blodplader) returneres til donoren. Værdifulde stoffer til medicin, der er nødvendige for at behandle livstruende sygdomme, opnås fra blodplasmaet, for eksempel i tilfælde af blodkoagulationsforstyrrelser eller immunforsvarssvaghed. Donationsintervallet er markant kortere end i donation i fuld blod. Op til 60 plasmadonationer kan udføres om året. Der skal være mindst 2 dage mellem donationerne. Det tyske Røde Kors anbefaler en afstand på 7 dage.

• Blodpladedonation: Blodpladerne (thrombocytter) opsamles under blodpladedonationen, mens de røde blodlegemer og plasmaet returneres. Trombocytterne er meget vigtige ved sår, blodkoagulation og immunmangel. Det meste af tiden får mennesker, der lider af leukæmi eller anden kræft, en blodpladedonation, fordi de ikke længere kan gengive blodplader på egen hånd. Dette forekommer for eksempel efter en knoglemarvstransplantation eller efter alvorlige ulykker eller levertransplantationer. Det anbefalede donationsinterval er 14 dage, så Max. Holdbarheden på blodplader er kun 4 dage. Processen kan sammenlignes med plasmadonationens proces. Trombocytter og en del af plasma filtreres ud af blodet. Resterende komponenter returneres til kroppen.

For at kunne skelne mellem de tre procedurer hjælper en tilsvarende oversigt, hvor alle tre procedurer sammenlignes direkte.

 Hvad er rhesusfaktoren, og hvorfor er den så vigtig?

Rhesusfaktoren (Rh-Factor) er et protein, der kan være til stede på overfladen af ​​de røde blodlegemer. Når proteinet er til stede, omtales blodgruppen som Rh-positiv (RH+); Hvis der ikke er nogen Rh-negativ (Rh-). Rhesusfaktoren spiller en vigtig rolle i blodoverførsler og graviditeter.

Rhesus faktor og blodoverførsler:

• Rh-positiv (RH+): Mennesker med RH+ blod kan bevares både RH+ og RH-blut.
• Rh-negativ (rh-): Mennesker med RHE-blå kan kun modtage Rh-blod, fordi en transfusion af RH+ -blod kan føre til en immunologisk reaktion.

Rhesus faktor og graviditet:

Rhesusfaktoren er også vigtig for graviditeter. Hvis en Rh-negativ mor forventer et Rh-positivt barn, kan der forekomme komplikationer, især i følgende graviditeter, da mors krop kan udvikle antistoffer mod Rh-positive celler. Derfor får gravide Rhin-negative kvinder ofte anti-D immunoglobulininjektion (anti-D-profylakse) for at forhindre denne immunreaktion.

I resuméet er rhesusfaktoren en afgørende faktor i blodgruppomatabilitet og skal tages omhyggeligt i betragtning i blodtransfusioner og graviditeter.

Hvem kan modtage hvilket blod?

Denne tabel illustrerer kompatibiliteten af ​​blodgrupper under hensyntagen til rhesusfaktoren. Rh-negative modtagere skal sørge for, at der kun opnås Rh-negativt blod for at undgå immunologiske reaktioner. Rh-positive modtagere har på den anden side mere fleksibilitet og kan bevare både Rh-positivt og RH-negativt blod.

Eksempel på kompatibilitet:

• Person med blodgruppe A- kan modtage blod fra donorer med blodgrupper A og 0-.
• Person med blodgruppe A+ kan modtage blod fra donorer med blodgrupperne A+, A, 0+ og 0-.

 Hvem kan donere blod, og hvad er nyt?

 Krav til bloddonorer:

• helbredsstatus: Donoren skal være sund og fri for infektionssygdomme.

• Gammel: Donorer skal være mellem 18 og 65 år gamle. Som regel må første donorer ikke være ældre end 60 år, regelmæssige donorer kan donere op til 68 år eller ældre, afhængigt af en læge. Gennemsnitsalderen for bloddonorerne er omkring 48 år, mens gennemsnitsalderen for de første donorer er 32,9 år.

• Vægt: Minimumsvægt på 50 kg

• Blodtryk og hæmoglobinværdi: Blodtrykket skal være i et normalt område, og hæmoglobinværdien skal være tilstrækkelig høj.

• Afstande mellem donationerne: Kvinder kan donere blod hver 12. uge og mænd hver 8. uge.

• Ændringer i Tyskland: Siden september 2021 har homoseksuelle mænd været i stand til at donere blod i Tyskland, hvis de ikke havde nogen ny seksuel partner i mindst fire måneder. Denne tilpasning blev foretaget for at reducere forskelsbehandling og alligevel for at sikre sikkerheden ved blodforsyningen

Hvem er udelukket fra bloddonationen?

Ekskluderingskriterier:

• Infektionssygdomme: Mennesker med hepatitis B, hepatitis C, HIV eller andre infektionssygdomme

• At tage medicin: Visse medicin kan føre til en midlertidig eller permanent undtagelse

• Risikoadfærd: Mennesker med en høj risiko for seksuelt overførte sygdomme og mennesker med stofmisbrug

• Rejs til risikoområder: Bliv i malaria- eller zikavirus -risikoområder fører til en midlertidig udelukkelse

• Tatoveringer og piercinger: Folk, der har haft en tatovering eller gennemboring i de sidste fire måneder

• graviditet og amningsperiode: Kvinder under graviditet og op til seks måneder efter fødslen eller under amning

• Kroniske sygdomme: Mennesker med visse kroniske sygdomme såsom diabetes eller hjerte -kar -sygdomme, der ikke er godt kontrolleret

Hvad skal du overveje på dagen for bloddonationen?

På dagen for en bloddonation er der nogle vigtige ting at overveje for at sikre, at donationsprocessen kører glat og er sikker for både donoren og modtageren. Disse foranstaltninger hjælper med at minimere risikoen for bivirkninger og sikre, at du hurtigt kommer dig efter bloddonationen.

Vær godt hydreret:

• Drik nok vand før og efter bloddonationen. God hydrering hjælper med at bevare blodets volumen og for at undgå kredsløbssymptomer som et resultat af donationen

Spis tilstrækkelig:

• Spis et sundt måltid, før du donerer blod. Undgå imidlertid fedtet mad, fordi de kan påvirke analysen af ​​blodet.

 Undgå alkohol:

• Undgå forbruget af alkohol på bloddagens dag og ideelt også dagen før, da alkohol har en dehydreringseffekt og kan påvirke blodtællingen.

Tilstrækkelig søvn:

• Sørg for, at du får nok søvn om natten før bloddonationen. En hvile krop kan bedre håndtere blodtab.

 Passende tøj:

• Bær kort -liget eller let klimatbeklædning, så det medicinske personale let får adgang til din arm.

 Kontroller sundhedsstatus:

• Sørg for, at du føler dig sund. Hvis du har kolde symptomer, feber eller andre sundhedsmæssige problemer, skal du flytte bloddonationen.

 Ikke en udmattende fysisk aktivitet:

• Undgå udmattende fysiske aktiviteter, sport og tung løft på dagen for bloddonationen, både før og efter.

 Bringer ID -dokumenter:

• Medbring et gyldigt ID- eller bloddonorkort med dig, hvis nødvendigt

 Efter bloddonationen:

• Hvil ud i 10-15 minutter efter bloddonationen og drik tilstrækkeligt. En lille snack vil stabilisere dit blodsukkerniveau
• Undgå at stå op umiddelbart efter bloddonationen eller foretage hurtige bevægelser for at undgå svimmelhed
• Vær opmærksom på, hvordan du har det. I tilfælde af svimmelhed eller ubehag vil du straks informere det medicinske personale

 Efterpleje:

• Drik meget væske i de følgende 24 timer og undgå alkohol
• Undgå intensiv træning eller udmattende aktiviteter resten af ​​dagen